Flere tryghedsvagter skal øge sikkerheden på stationerne i Hovedstadsområdet

Fra starten af 2026 vil DSB indsætte flere tryghedsvagter på stationer og i tog i Hovedstadsområdet. Ordningen finansieres af fem millioner kroner om året frem til 2028 og er en del af regeringens 'Tryghedspakke 3'. Formålet er at skabe ro og sikkerhed for passagerer, især i aften- og nattetimerne, hvor mange rejsende har rapporteret utryghed.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fremhæver, at tryghedsvagterne kan støtte DSB’s personale og passagerer, men de har ingen politimæssige beføjelser og kan kun tilkalde politiet, hvis situationen kræver det. DSB’s egne undersøgelser viser, at mere end 80 procent af passagerer, der har set tryghedsvagterne, oplever øget tryghed.

Tryghedsvagterne er synlige i gule veste, arbejder forebyggende og assisterer passagerer, men kan ikke foretage anholdelser. DSB prioriterer indsatsen i Hovedstadsområdet, hvor flest rejsende føler sig utrygge.

Politiforbundet kritiserer dog indsatsen og mener, at pengene ville give større effekt, hvis de blev brugt på politiet. Formanden, Heino Kegel, påpeger, at tryghedsvagterne ikke kan gribe ind fysisk, og at borgere i en kritisk situation ville foretrække politiets tilstedeværelse.

Regeringen afviser, at midlerne til tryghedsvagterne går ud over politiet. I stedet skal vagterne og politiet supplere hinanden, hvor vagterne fungerer som øjne og ører i tog og på stationer, og politiet tilkaldes, når der er behov for magtanvendelse.

Faktaboks

• Ordning: Tryghedsvagter i tog og på stationer
• Finansiering: 5 millioner kroner årligt, 2026–2028
• Ansvarlig: DSB, med tilknytning til Justitsministeriet
• Primært område: Hovedstadsområdet
• Formål: Skabe ro og sikkerhed, assistere passagerer, forebygge konflikter
• Beføjelser: Ingen politimæssige beføjelser, kan tilkalde politiet
• Effekt: Over 80 % af passagerer, der ser vagterne, føler sig mere trygge
• Kritik: Politiforbundet mener, pengene ville gøre større gavn hos politiet